Strik og Broderi

Fra Lørdag, 04 Maj 2019 10:00

Til Søndag, 05 Maj 2019 15:00

 

STRIK OG BRODERI
Underviser: Helga Isager (dk) og Helga Jóna Thorunnardottir (is)
Dato: 3. maj kl. 17 – 20, 4. – 5. maj 2019 kl. 10 – 15
Pris: kr. 1.850,- inkl. aftensmad den 3. maj, frokost, kaffe/te den 4. og 5. maj, inkl. materialer til strikkeprøver
Niveau: let øvet
Tilmelding: shop.isagerstrik.dk/kurser/strik

KURSUSBESKRIVELSE
Under et fælles uge-kursus på Skals opstod idéen til at kombinere strik og broderi i en form, hvor broderiet fungerer som en integreret del af det strikkede mønster, frem for at være ren dekoration.
På kurset tages udgangspunkt i Helga Isagers næste bog, som udkommer i marts 2019. Kurset starter med en introduktionsaften og foregår dernæst over 2 hele dage. Den første dag skal vi strikke prøver, som spændes op, så de er klar til broderi dagen efter.
Vi skal eksperimentere med farver og kvaliteter og skal bl.a. arbejde med at kombinere tykke og tynde, lodne og glatte garner.
Helga Isager medbringer naturligvis alle de nye modeller fra bogen, som gerne må prøves.

OM
Helga Jóna er brodeuse og uddannet håndarbejdslærer fra Skals tekstilseminarium i 2005. Her er hun fast lærer og underviser i både broderi og håndstrikning.  Hun designer desuden egne opskrifter (www.strikketoj.com)
Helga Isager er strikdesigner og medejer af firmaet Isager, hvor hun udgiver bøger under navnet amimono (www.amimono.dk)