Mønsterstrik med Opklipning uden symaskine

Fra Mandag, 01 Juli 2019 10:00

Til Tirsdag, 02 Juli 2019 16:00

 

MØNSTERSTRIK med OPKLIPNING uden symaskine
Underviser: Mr. Shimada (jp)
Dato: 1. – 2. juli 2019 kl. 10 – 15
Niveau: let øvet
Pris: kr. 1.375,- inkl. frokost samt kaffe/te, ekskl. materialer
Kurset foregår på engelsk
Tilmelding: shop.isagerstrik.dk/kurser/strik

KURSUSBESKRIVELSE
Vi kender vist allesammen til det lille sug i maven, når der skal klippes i håndstrikket stof til ærmegab eller halsudskæring. Toshiyuki Shimada bruger ikke symaskine, før han klipper, og han mestrer teknikken, hvor der klippes og syes i hånden, så der er styr på alle masker. På kurset vil vi strikke en prøve i jacquardstrikning den første dag, og næste dag vil vi klippe og sy. En god og nyttig viden til kommende strikkeprojekter.

OM SHIMADA
Toshiyuki Shimada er en af Japans dygtigste og mest kendte strikdesignere og undervisere.
Han har udgivet rigtigt mange fine strikkebøger og mestrer mange forskellige teknikker. I 2017 havde vi besøg af Shimada-san i Tversted, og han blev en god ven af huset. Nu har vi igen den glæde at kunne tilbyde to kurser á 2 dage med Toshiyuki Shimada.