Biblioteket

På skolens sydvestlige gang findes et bibliotek. Ikke i alfabetisk orden dog, men opstillet efter farver. Her kan alle hente en bog og/eller aflevere gode bøger, som andre vil have glæde af. Vi modtager helst romaner og noveller, og gerne på både dansk, norsk, svensk, tysk og engelsk - til glæde for vores udenlandske gæster. De udenlandske bøger har deres egen hylde og det har børne,- koge - og faglitteraturen også. Biblioteket er åben alle hverdage ml. kl.10-16 og til åbent hus-arrangementer den 1. lørdag i hver måned.