Dyrene på skolens område

Da vi overtog Tversted Skole, brugte vi en del tid på at slå græsset omkring bygningerne. Men da vi arbejder med fåreuld, alpaca- og mohairfibre, som animalske fibre, tænkte vi, at det vil være sjovere, hvis arealerne kunne anvendes nyttigt af græssende dyr.

I 2017 fik vi alpacaer på marken ved skolen. Alpacaer stammer oprindeligt fra Andesbjergene i Sydamerika, men vores dyr kommer fra en avler i Sønderjylland. De er nært beslægtede med de større lamaer, men er fremavlet fra en anden slægtning - Vikunya - med den fantastiske bløde og varme uld. På skolen bor 4 hopper: Frida, Evita og Isabel, som alle er født i 2017, og endelig Carmen, som er mor til Isabel.

Alle fire har det godt på skolens omkringliggende jord. Kom gerne forbi og nyd synet af den uldne og finurlige flok.

 alpacaer i sne 2

Lamaer er kendt for at spytte når de er utilfredse. Det kan alpacaer også. På skolen er vi søde ved vores dyr, så det er oftest Carmen der spytter efter de unge alpacaer - for lige at vise hvem der bestemmer. Normalt nøjes de med at markere, med et snøft og et pust gennem næseborene. Alpacaerne er nogle små, venlige og hårdføre dyr. De er meget nysgerrige, men også forsigtige - ikke altid glade for fór tæt kontakt og berøring.

 

 


Kommende aktiviteter

Koncert: Any Colour You Like

Koncert: Any Colour You Like

Lørdag, 13 august 2022

HÅNDgjort - sænk tempoet

HÅNDgjort - sænk tempoet

Lørdag, 20 august 2022

Strik & Yoga

Strik & Yoga

Fredag, 26 august 2022

DYR OG VÆSNER I LINOLEUMSTRYK

DYR OG VÆSNER I LINOLEUMSTRYK

Lørdag, 24 september 2022

FYRAFTENSSANG på Tversted skole

FYRAFTENSSANG på Tversted skole

Tirsdag, 08 november 2022