FYRAFTENSSANG DEN 4. MAJ FOR FRED OG FRIHED

Gratis

DATO: Søndag den 4. maj kl. 17.00 – 17.30
STED: Spisestuen på Tversted Skole,  Skolevej 11-13, Tversted
PRIS: Gratis
TILMELDING: Ingen

Arrangør: Foreningen Kultur på Tversted Skole, Isager og Tversted Skole

Kategori:

EKSTRA FYRAFTENSSAG DEN 4 MAJ – FOR FRED OG FRIHED

Tversted Skole, Isager og Kultur på Tversted Skole fejrer 4. maj. Vi vil gerne i fællesskab glæde os over, at vi lever i et land med fred og frihed.
Derfor inviterer vi til en ekstra Fyraftenssang i Spisestuen på Tversted Skole søndag den 4. maj kl. 17.00 – 17.30.
Vi pynter med levende lys i vinduerne og synger sange til fred og frihed fra Højskolesangbogen.

I samme anledning vil vi benytte lejligheden til at sende vores tanker og støtte til et land, der er plaget af krig, nemlig Ukraine. Vi sælger et specielt fredsbrød fra Skolekøkkenet, hvor hele beløbet ubeskåret går til Ukraine – gennem organisationen Bevar Ukraine.

Vi opfordrer til, at vi alle sætter lys i vinduerne, når mørket falder på.

Der er ingen tilmelding. Mød op og vær med i fællesskabet med lys og fællessangen som samlingspunkt.