AFTENFORTÆLLING VED JOHANNES ANDERSEN

kr.50,00

LYT, STRIK, DRIK
Glæd dig til denne aftenfortælling, hvor det eneste, du skal, er at sætte dig godt til rette, nyde en kop kaffe eller et glas vin og lytte til én, der har noget på hjertet.
Strikketøj må gerne medbringes.

AFTENFORTÆLLING VED JOHANNES ANDERSEN
Johannes Andersen er samfundsforsker og lektor emeritus ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet. Forfatter, foredragsholder og amatørmusiker (bl.a. forfatter til Hverdagens Centrifuge (1997), De barnagtige (2009), Nå, og hva’ får du så tiden til at gå med (2020) og Succes …. og det der ligner (2024).
Ejer i dag det sommerhus i Tversted, han er kommet i siden 1974.

Tema:
Unge – før og nu
Vi har alle været unge. For de fleste af os – engang!
Johannes Andersen vil tage os på en lille tur gennem ungdomskulturer, krydret med personlige fortællinger og erfaringer og illustreret med lidt musik fra dengang og nu.
Det starter med stærke karle og flittige piger i 1950’erne, fulgt op af ungdomsoprøret, med langt hår og en spirende fri vilje, der ville ud. Herefter følger en generation med unge individualister (X), de forvirrede og ambivalente og de selvoptagne succesriddere (Z).
Forhåbentlig en aften med gensyn, smil og eftertanker. Uden at vi behøver at tabe masken helt.

DATO: Tirsdag den 10. september kl. 19:30 – 21:00
PRIS: 50,- inkl. kaffe, vin/vand. Der kan købes yderligere kaffe, vin og vand
TILMELDING: UDSOLGT
Max antal personer: 50
Kategori: