
SKOLEKØKKENET
Tversted Skoles bageri og café
Hos Skolekøkkenet kan du blandt andet købe friskbagt surdejsbrød, kage, kaffe samt dagens menu som består af lokale specialiteter og spændende salater af årstidens grønt. Nyd maden i caféens hyggelige ”klasselokale”, skolegården eller tag maden med videre.
ÅBNINGSTIDER
Opdateres løbende
LØRDAG
Brødsalg
Fra kl. 08.00
Café åben
Kl. 10.00-15.00
Frokost
Fra kl. 12.00
SØNDAG
Kaffe og kage
Kl. 12.00 – 15.00




Q&A MED SKOLEKOKKEN NICOLAI
Skolekokken Nicolai tror på intelligent madlavning, vil gerne bage brød med bønnemel og drømmer om en verden, hvor man dyrker mere af sin egen mad i stedet for at købe det i supermarkedet. Siden oktober 2023 har han i Skolekøkkenet stået for forplejning til kursister, grupper og gæster – og har fastholdt fortællingen om køkkenet som et skolekøkken.
Q: Hvilken type mad laver du – og hvorfor?
A: Vi bygger bæredygtigheden ind i vores mad. Tænker over, at det skal give mening. Intelligent madlavning er i dag i overensstemmelse med den verden, vi lever i.
Q: Hvad elsker du allermest at lave i køkkenet?
A: At bage brød. Jeg går og overvejer, om jeg skal til at eksperimentere med bønnemel i brødet, fordi vi skal bruge flere bælgfrugter. Alt kan ikke revolutioneres på én dag, men det er en fed ting ved at lave mad til så mange ad gangen, at man reelt set kan gøre en forskel.
Q: Hvorfor spiller de lokale – og ofte vilde – råvarer så væsentlig en rolle i din mad?
A: Vi arbejder så hårdt hver dag for at have råd til at kunne handle i et supermarked, men i princippet kunne man arbejde lidt mindre hver dag, hvis man selv fandt og dyrkede noget af sin mad i stedet for at købe det. Og så er det spændende, det smager bedre, og det er fedt at være ude i naturen.


På Tversted Skole dyrker vi vores egne grøntsager, frugter og krydderurter. I efteråret 2025 byggede vi et tunneldrivhus på 40 kvm. med 1 cm tyk polycarbonat. På den måde kan vi dyrke krydderurter, grøntsager m.m. næsten året rundt.



SOME:
Facebook: Tversted Skole
Instagram: @tversted_skole
KONTAKT:
skolekoekkenet@tverstedskole.dk
ADRESSE:
Tversted Skole
Skolevej 11 – 13, Tversted
9881 Bindslev




